Elcyklen er det nye transportmiddel i byen

Man får det at vide gang på gang. Det er sundt at cykle. Det er hyggeligt at cykle. Det er nemt at cykle. Og vel er det det. Men det disse velmenende personer glemmer at fortælle er de ikke så hyggelige sider af at cykle.

Er man ikke vandt til at cykle, så kræver det lidt tilvænning at komme op på et kondital der gør at det bliver en vane. Det mange sidestiller med at cykle f.eks. på arbejde er at man bliver rigeligt svedt af det, og det kan godt være lidt ubehageligt at skulle sidde i gennemsvedt tøj hele tiden.

Men der er heldigvis hjælp at hente, for elcyklen vinder frem i byerne som det nye foretrukne transportmiddel (læs om udviklingen her), og det er der mange gode grunde til, for på trods af at elcykler er relativt dyre at anskaffe, så kan de i det lange løbe spare en for mange penge på transportkontoen.

Hvordan virker en elcykel?

elcykel i naturen med batteripakke under bagagebaerer 300x200En elcykel er, i bund og grund, en almindelig cykel med en påmonteret hjælpemotor, der kan give et ekstra skub når man skal op af bakke.

Til forskel fra en almindelig cykel, så har elcyklen altså en motor, et el-system og et batteri.

Elektromotoren er udstyret med sensorer, der aktiverer motoren når der er behov for det. Pedalerne skal der stadig trædes i selv om man har en elcykel. Det bliver bare langt nemmere, når motoren giver et ekstra skub med på vejen.

De fleste elcykler har et litium batteri, hvilket vil sige at cyklen kan kører 40-50 kilometer på én opladning, og kører man ikke mere end et par kilometer frem og tilbage hver dag, så kan man nøjes med at oplade batteriet én gang om ugen.

El-systemet består af et sæt ledninger, der forbinder batteriet med motoren. Batterierne er lavet af kvalitetsmaterialer og skal sjældent repareres, så man kan godt regne med at kunne få 7-10 år ud af sin elcykel, og det er mange kilometer, som er både lette og miljøvenlige, der kan spares på de år.

klassisk damecykel med cykelkurv i elcykel udgave 1024x683

Fordele og ulemper ved en elcykel

Der er mange fordele ved elcykler, men, som ved alt andet, så er der også ulemper ved dem.

Fordelene er at en elcykel er lettere at køre med, både for handicappede, ældre mennesker og mennesker der ikke er i så god fysisk kondition. Grundet motorens hjælp kan man kører over længere strækninger med en elcykel, og man kan også kører hurtigere.

Ved at kunne benytte elcyklen til længere strækninger, kan den nedsætte behovet for at køre i bil og kan i nogle tilfælde måske helt erstatte bilen.

Ulemperne er at elcykler er tunge, så skal man have en elcykel ind og ud af en kælder, så kan det godt være besværligt for gangbesværede og ældre mennesker. Derudover er der større risiko for at en elcykel bliver stjålet, så det er ikke en god ide at benytte den til at køre til stationen med, for så skal man enten kunne låse den inden et sted eller tage det tunge batteri med i tasken.

Der er også større risiko for større tilskadekomst ved uheld på en elcykel, netop fordi den kan kører hurtigere end almindelige cykler. Derudover kan det være svært for bilister at se forskel på en almindelig cykel og en elcykel, og det kan derfor være svært at bedømme den hastighed cyklen nærmer sig med.

Men alt i alt må man sige at en elcykel kan gøre livet lettere for mange, der i dag vælger ikke at cykle fordi det enten er for besværligt, for anstrengende, at man bliver for svedt og det ikke går hurtigt nok.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *